top of page

Restaurantchef/daglig leder til Pakhuset Skagen

Ansøgningsfrist løbende |

Drømmer du om frihed under ansvar,

og kan du være forbillede for dine medarbejdere? 

 

Så læs med her!

Brænder du for god service, og kan du være forbillede for dine medarbejdere? Så kan det være, at du er vores nye daglige leder/restaurantchef hos Pakhuset i Skagen.
 

Pakhuset i Skagen er en familieejet fiskerestaurant beliggende ved Skagen lystbådehavn. I sommersæsonen har vi rygende travlt og har 35 tjenere på vagtplanen. Om vinteren klarer vi os med 3-4 tjenere, så det er to forskellige verdener med hver sin charme. Vi har 100 indendørs siddepladser samt 200 udendørs. På 1. salen i Pakhuset ligger Restaurant Håkon - en ”casual fine dining restaurant” med 9 borde. Begge restauranter deler et af Danmarks vildeste vinkort, så der bliver rig mulighed for at arbejde med vine fra øverste hylde.

 

Jobbet:

Din hverdag vil foregå i restauranten og størstedelen af din tid bruger du sammen med dit team og gæsterne på gulvet.

Du vil få ansvaret for den daglige drift af Restaurant Pakhuset der omfatter:

  • Den daglige ledelse af tjenerpersonalet.

  • Aften- og weekendarbejde.

  • Varebestilling samt prissætning så vi overholder vores bruttoavancer.

  • Oplæringen af teamledere og tjenere og du vil derfor også have hovedansvaret for ansættelsen af disse. Det er vores højeste prioritet at levere den bedste service, selv når det går stærkt. Du skal derfor have flair og interesse for personaleudvikling og motivering af medarbejdere.

  • At bemandingen i restauranten sidder lige i skabet, så vi både overholder den budgetterede lønprocent.

  • Optimering af restauranten herunder service, renlighed, udarbejdelse af menu-, vin-, og cocktailkort, m.m.

  • At styrke fællesskabet og skabe et inkluderende miljø på arbejdspladsen ved blandt andet at tage initiativ til fælles aktiviteter og arrangementer.

  • Forslag og inspiration til vores SoMe-ansvarlige.

Om dig:

  • Du har erfaring med ledelse fra branchen.

  • Du ser udfordringer frem for problemer, og du kan lide at tingene går stærkt – men kan du også lide at fordybe dig grundigt i planlægningen af restaurantens drift og optimering.

  • Du er god til at planlægge service og samtidig god til at uddelegere på en motiverende og konstruktiv måde.

  • Du er motiveret for at være med på rejsen, hvor Pakhuset skal tages til næste niveau.
     

Hvad tilbyder vi?

Kan du nikke genkendende til ovenstående, kan du få lov til at udfylde en vigtig lederrolle for Pakhuset Skagen. Det er en restaurant med fede omgivelser, hvor man kommer helt tæt på Skagens kendte sommerstemning. Du vil ydermere få ledelsesansvaret over en stor medarbejderstab samt frihed til at sætte dit eget præg på hverdagen.

På Pakhuset vægter vi det sociale fællesskab højt og vores filosofi er, at når medarbejderne har det godt, performer de også godt.
 

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vi tilbyder derudover pension og helbredssikring og en masse gode personalefordele.

Løn efter kvalifikationer (mulighed for resultatbaseret løn).

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig...

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen?

Kontakt Adm. Direktør Sylvester Madsen på Sylvester@Pakhusetskagen.dk.

Pakhuset Skagen

Pakhuset Skagen

Rødspættevej 6 

9990 Skagen
Tlf  + 4598 44 2000

Mail: booking@pakhusetskagen.dk


 

  • Facebook
  • Instagram
Elite smiley fra fødevarestyrelsen

Opening Hours Pakhuset
 

Monday

Tuesday

Wedensday

Thursday

Friday

Saturday

Sunday

CLOSED

CLOSED

CLOSED

CLOSED

12 AM to 10 PM

12 AM to 10 PM

CLOSED

Kitchen Opening Hours

Monday

Tuesday

Wedensday

Thursday

Friday

Saturday

Sunday

CLOSED

CLOSED

CLOSED

CLOSED

12 AM to 8 PM

12 AM to 8 PM

CLOSED

© Pakhuset Skagen

bottom of page